Vilkår
Inden vi opretter dig som kunde anbefaler vi, at du læser vores forretningsbetingelser godt igennem. På den måde sikrer vi, at du får den nødvendige information, tilbud og vilkår.
Vi forbeholder os retten til uden forudgående varsel at rette/ændre nedenstående forretningsbetingelser.
Udvendig vinduespudsning:
Udvendig polering udføres kun som abonnementsservice. Vinduerne skal være nemt tilgængelige, hvilket vil sige at der skal være ca. 1 meter fri plads rundt om vinduet. Buske og træer må ikke dække for vinduerne eller adgangen hertil. Aftørring af karme og lister samt pudsning af glas bag tremmedøre er ikke inkluderet medmindre det fremgår af tilbuddet.
Ved stigearbejde er de samme betingelser gældende. Er det ikke muligt at komme til vinduet, vil det blive betragtet som blokeret og derfor sprunget over. I tilfælde af is, sne og eventuelle våde/glatte træterrasser og tage, hvor vinduespudseren skønner at det ikke er forsvarligt af hensyn til egen sikkerhed, forbeholder vi os retten til at springe disse vinduer over. Vi krediterer ikke i prisen med mindre de ”usikre” vinduer udgør mere end 25% af de samlede antal vinduer. Aftørring af karme og lister er ikke inkluderet medmindre det fremgår af tilbuddet.
Stigearbejde udføres efter Arbejdstilsynets regler. Vi vægter vinduespudserens sikkerhed meget højt.
Afrensning:
Vi tilbyder også afrensning af dine vinduer, dog ikke vinduer hvor der sidder mørtelrester, cement eller lign. da disse materialer uvægerligt vil ridse glasset
Vask med Rentvandsanlæg:
Ved vask med rentvandsanlæg tager vi følgende forbehold: I opstartsfasen (1-3 gange) kan man måske se små aflejringer på vinduerne. Det skyldes en film af skidt, snavs og gamle sæberester, der sidder på vinduer og vinduesrammer og alt dette skal ned over glasset og væk. Vi gør naturligvis vores bedste for at undgå aflejringer ved bl.a. at være meget omhyggelige med afskylning de første par gange.
Indvendig vinduespudsning:
Vi tilbyder naturligvis også indvendig vinduespudsning. Dette kan bestilles fra gang til gang eller i form af fast aftale. Ved indvendig vinduespudsning er det dit ansvar at sørge for at vindueskarme og andet omkring vinduerne er ryddet inden arbejdet udføres. Er dette ikke gjort, bliver det betragtet som et blokeret vindue og pudses ikke.
Betalingsbetingelser:
Betaling skal ske senest 8 dage efter hvert besøg. Der opkræves et rykkergebyr på DKK 50,- ved overskridelse af betalingsfristen. Vi udsender max 3 rykkere, hvorefter sagen overdrages til inkasso.
Prisregulering kan ske ved:
- Ændring af antal vinduer
- Ændring af stigearbejde
- Ændring af interval
- Indeksregulering (foretages en gang om året ved årsskifte)
Vinduespudsning uden for rute/ekstra vinduespudsning:
Ønsker du polering på en bestemt dato eller et specifikt tidspunkt som afviger fra vinduespudserens planlagte rute, kan vi opkræve dig et kørselsgebyr. Dette oplyses ved bestilling af det ekstra arbejde.
Kontakt for åbning af aflåste steder:
Vi tilbyder at kontakte dig dagen før vi kommer, så du kan åbne for os. Kan vi ikke få fat I dig, vil vinduespudsningen blive sprunget over indtil næste gang vi kører i området. Har vi en aftale og der er låst vil det fulde beløb blive opkrævet, da vores del af aftalen er overholdt.
Reklamation:
Som en del af vores tilfredshedsgaranti beder vi dig om hurtigst muligt at kontakte os, hvis vi ikke har levet op til dine forventninger. Dog senest tre dage efter poleringsdato. Herefter sørger vi hurtigst muligt for at udbedre fejlen til din tilfredsstillelse. Vi fraskriver os ethvert ansvar for ridser i ruderne eller karme/lister som påstås skulle være forsaget af os, da det ikke kan konstateres, om der har været ridser i ruderne før vi har påbegyndt arbejdet.
Hvad kan du forvente bliver vasket væk ved poleringen?:
- Snavs der er tilføjet vinduerne på naturlig vis ved vind og vejr
- Trafikfilm og pollen
- Efterladenskaber fra dyr
Hvad bliver bl.a. ikke vasket væk ved normal polering?:
- Silikone/klistermærker og rester derfra (f.eks. fra nye vinduer)
- Kalk (pas på med at spule vinduerne med haveslangen, da det efterlader kalkrester)
- Cement, mørtel, maling, lak og olie og lignende
- Ekskrementer fra bier (specielt hvis du bor tæt ved skov eller hvor naboer har bier)
Ændring af vinduespudsning:
Vil du ændre din polering, skal du meddele det til os senest syv dage før næste vinduespudsning. Vi kører i området ca. en gang om måneden.
Arbejdstider:
Vi kører alle hverdage i tidsrummet 7.00-16.00. Vi gør til tider brug af underleverandører (selvstændige vinduespudsere) for at kunne overholde alle aftaler. Vi bruger kun personer som vi kender godt og som har godt ry og udfører arbejdet i aftalt kvalitet. Disse er naturligvis sikret/forsikret efter loven om selvstændig virksomhed og hæfter selv for skader som sker hos kunden.
Ferie/sygdom:
Ved ferie/sygdom/helligdage kan der skubbes lidt med intervallerne. Der bliver ikke særskilt annonceret hvornår vi holder ferie, men typisk er det uger i juli/august samt omkring årsskiftet.
Vejret:
Vi udfører vinduespudsning i alt slags vejr; Sne, regn, blæst og frost er ingen hindring.